Accessibility.GoToContent

MAXI BRUS

Scanbad Maxi Brus

Scanbad Maxi Brus er store bruseløsninger med ekstra brede skydedøre, så der er plads til de store armbevægelser under badet. Designet er moderne og kvaliteten er kompromisløs og helt i top. En stor brusekabine er også rigtig praktisk til kørestolsbrugere og gangbesværede personer.
Scanbad Maxi Brus serien består af to forskellige modeller med hver sit udtryk. Med Classic får du en robust kvalitet til en god pris og Deluxe modellen er i et elegant design der er ekstra stabil og lydsvag. Kombiner skydedørene med en eller to faste brusevægge - som hjørneløsning eller fritstående stor brusekabine.
Med en stor brusekabine med skydedøre skal du ikke bekymre dig om at skulle medregne plads i indretningen til åbning og lukning af dørene, da skydelågerne åbner til siden. Derfor kan Maxi brus også være en fin løsning til et lille badeværelse.

Se Maxi brus katalog

OVERFLADEBEHANDLING GØR RENGØRINGEN NEM

Med Scanbad Maxi Brus Skydedørsløsninger får du nem rengøring og en klar og blank glasflade. Alle modeller er indvendigt udstyret med den hårdføre og miljøvenlige EasyCare-behandling, som gør livet surt for snavs og kalkaflejringer. Glasset skal blot tørres af med en blød klud efter brug, så holder glasset sig flot i  mange år fremover. EasyCare er et tysk, miljøvenligt produkt, som er certificeret af det uafhængige laboratorie SGS Institut Fresenius i henhold til OECD Guideline 2009.

Find forhandler

Få en komplet Scanbad Maxi Brus løsning med en praktisk brusebund

Find din brusebund i forskellige størrelser, der passer perfekt til Scanbad Maxi Brus skydedørsløsninger. Med en brusebund slipper du for at tørre hele badeværelset af, fordi vandet nemt kan holdes indenfor et bestemt område. Og har du ikke gulvfliser i dit badeværelse, men fx trægulv, så er en brusebund særdeles velegnet. Brusebundens højde er kun 35 mm.

Scanbads brusebund består af fiberarmeret kompositmateriale, som i produktionen udsættes for 2.000 tons tryk og temperaturer op til 190 grader. Processen giver en utrolig præcis, stærk og stabil konstruktion. Materialet er i forhold til en brusebund i porcelæn og metal mere modstandsdygtigt, rengøringsvenligt og ikke mindst det giver en minimal støj under badet.

Vores brusebund med front leveres med højdejusterbare fødder og tilpasser sig således nemt alt afhængig af, hvilket gulv du har.

BRUSEBUND MED FRONTPANEL

BRUSEBUND PLACERET DIREKTE PÅ GULV

Produktinformation

MODEL CLASSIC OG DELUXE
Alle Scanbad skydedøre og faste vægge er testet og lever op til kravene i EN 14428:2015, der omhandler hærdning af glas, stabilitet og tæthedsklasse. Alle modeller er vendbare og kan anvendes i både højre og venstre side uden
tilpasning eller brug af værktøj.

GLAS
8 mm hærdet sikkerhedsglas i henhold til EN12150 med EasyCare-behandling på indvendig side. Alle Modeller er i klart glas.

PROFILER
Stærk aluminiumslegering med slidstærk, satin-anodiseret overflade. Mulighed for justering af vægprofiler.

GREB
Standardgreb i rustfrit stål.

BESLAG
Gulvbeslag og beslag til stabiliseringsarm er i forkromet zink-aluminium. Endekapper er i forkromet ABS.

MONTAGE
Perfekt montage også ved skrå og skæve vægge på grund af de mange justeringsmuligheder.

HJUL MODEL CLASSIC
I Messing-udførelse med blank krom overflade. Hjulene er ikke synlige fra dørens udvendige side.

HJUL MODEL DELUXE
Hjulene er forarbejdet i en zinklegering. Beslagene til øverste skinne består af messing med en overflade i forædlet blank krom

STABILISERINGSARM
Blank rustrit stål med endekapper i forkromet ABS. Til skydedøre med 2 faste vægge medleveres 2 stabiliseringsarme som standard.

RESERVEDELE
Reservedele til din bruseafskærmning får du ved henvendelse til din forhandler.

GARANTI
Scanbad yder 10 års garanti mod fabrikationsvejl på alle modeller.

Praktiske oplysninger

FØR DER BESTILLES
Bestil dit nye Scanbad møbelsæt ud fra vores indretningsforslag i dette katalog. Du kan også sammensætte dit eget individuelle møbelsæt ved hjælp af elementprislisten.

FØR DER MONTERES
Montagetilbehør og monteringsvejledning vedlægges alle leveringer. Læs venligst monteringsvejledningen omhyggeligt, inden monteringen påbegyndes. Al tilkobling af el, vand og afløb skal foretages i forhold til lovgivningen. Bemærk at der er måltolerancer på vaskene.

VEDLIGEHOLDELSE
Læs altid vedligeholdelsesvejledningen, som følger med møblerne ved levering. Læs altid brugsanvisning og varedeklaration på rengøringsmidler inden anvendelse på møblerne. Rengøringsmidler, som indeholder slibemidler eller syrer, skal undgås. Sørg altid for, at vask og møbler er tørre efter brug. Dette vil lette rengøringen betydeligt, og du undgår fugtskader på møblerne.

GENERELT
Scanbad forbeholder sig ret til produktionsændringer og produktforbedringer. Vi tager forbehold for trykfejl. Bearbejdede og monterede varer tages ikke retur.

Installationsmål

Mål- og produktinformation

Monteringsvejledninger

M1041 Plejevejledning
M1255 Skydedør, Classic
M1256 Skydedør, Deluxe
M1043 Brusebund
M1044 Brusebund
M1045 Brusebund