Accessibility.GoToContent

Find forhandler

Herunder kan du finde din nærmeste Scanbad forhandler. Søg på postnummer eller by og find en forhandler nær dig.

Hvor kan man købe Scanbad produkter?

Hvis du har besluttet dig for at du vil købe produkter fra Scanbad, så kan du her på siden finde en forhandler, som sælger vores produkter. Du bruger simpelthen bare søgefeltet ovenover kortet, hvori du kan indtaste postnummer eller by, og så kan du på kortet se, hvilke forhandlere, der sælger vores produkter. Du kan selvfølgelig også bruge kortet til at zoome ind og bevæge dig rundt, så du kan finde den rette forhandler.

Scanbad kan bl.a. købes i mange forskellige byggemarkeder, og du kan her på siden finde frem til lige netop dét byggemarked eller dén forhandler, der ligger tættest på dig. Du kan her foroven sortere mellem at se forhandlere med showroom og at se hvilke webshops, der forhandler vores produkter. På kortet kan du se deres adresse samt kontaktinformationer, så du kan finde frem til en forhandler nær dig.

Køber du dine Scanbad produkter hos en forhandler, kan du også blive guidet i forhold til at vælge det rette møbel til dig og dine behov. Forhandleren kan give dig et samlet tilbud, da du måske også er ude efter et armatur eller noget andet bestemt til dit badeværelse, som du kan købe i samme byggemarked.

Forhandlere med showroom

Når man skal købe badeværelsesmøbler, er det altid en fordel at kunne se produkterne i virkeligheden. Du kan derved også lige mærke produkterne, så du får en føling med hvad du skal vælge og hvad der passer ind i din stil.

Det kan også være rart at besøge en forhandler med et showroom, hvis du er usikker på hvilket badeværelsesmøbel, du skal vælge. Hvilken slags tilbehør er bedst, hvordan ser vasken ud i virkeligheden og hvor meget er der egentlig plads til i skufferne. Du kan her se farverne, lege med lyset på spejlene, se grebene og samlet få et overblik over hvad der passer ind i stilen i dit badeværelse. Har du fx en prøve på flisen på dit gulv, kan du tage den med og sammenligne farverne på flise og møbel, så det kommer til at passe perfekt ind i dit hjem.

Der opstår helt naturligt mange spørgsmål, når man kigger på nyt badeværelse, og du kan få besvaret mange af dem, når du besøger en forhandler med en udstilling.

Mange af vores forhandlere har heldigvis en udstilling med et udvalg af vores møbler, og du kan selv finde disse forhandlere ved simpelthen at klikke ”Forhandlere med showroom” til ovenover søgefeltet her på siden.

Webshops

Du kan også købe Scanbad produkter i forskellige webshops, og dem finder du frem til ved at vælge ”Webshops” foroven over kortet og søgefeltet. Så får du en liste over webshops og med links til disse webshops.

Via en webshop kan du nemt og hurtigt finde frem til de produkter, du skal bruge til dit nye badeværelse. Vores møbler bliver leveret samlet, så de er nemme for dig at montere.