Product added to basket

  • Scanbad DK Logo

Scanbad PLAY - Slip dit indre legebarn løs

Scanbad PLAY gør indretningen af dit badeværelse til en kreativ leg. PLAYs inspirerende univers lægger op til at blande produkterne på kryds og tværs for et helt personligt udtryk. Når de store moduler er på plads, kan du lege videre med at tilføje detaljerne: greb, ben, lamper og spejle. Aldrig før har det været så nemt og sjovt at forvandle et badeværelse til dit badeværelse.

Se PLAY katalog

 

Vi guider dig med fem nemme step til at komme i gang med dit nye kreative badeværelse Følg guiden her og kom godt i mål med bestillingen af møblerne.

Step 1 - Vælg håndvasken der passer dig

I Scanbad PLAY har vi håndvaskemodeller i buede designs med afrundede fronter eller firkantede, traditionelle designs. Her kan du vælge mellem de slidstærke materialer som sanitetsporcelæn, Solid surface og glas. Har du brug for et enkelt bassin med god bordplads eller to bassiner til familien, så finder du her en god løsning der passer til dit badeværelse uanset størrelsen og udformningen af rummet.

Se mere

Step 2 – Vaskeskab med låger eller skuffer

Skuffer, låger og greb er de essentielle elementer, når det kommer til badeværelsesindretning. Med Scanbad PLAY får du bag lågerne god plads til dine håndklæder og høje rengøringsflasker, eller vælger du en skuffeløsning i én af de to forskellige skuffehøjder, får du nem adgang til alle dine personlige ting som undertøj og cremer. Skabene fås i flere farver og træsorter og du har også mulighed for at kombinere farve og træ på et og samme skab. Gør udtrykket til dit helt eget med et af vores mange flotte greb og støtteben der fås i forskellige former og farver eller hold dig til den stilrene push open funktion.

Se mere

Step 3 – Spejlløsning med lys

I Scanbad PLAY har vi et bredt udvalg af skønne spejle og spejlskabe i eksklusive designs til dit badeværelse. En spejlløsning er et rigtig vigtigt element, da du bruger det flere gange i løbet af dagen.

  • Med ét stort spejl eller to runde spejle er der plads til familien.
  • Med spejlskab opnås ekstra opbevaringsplads bag spejllågerne.
  • Energibesparende LED lys der er indbygget i vores spejlløsninger og lamper gengiver farverne på materialer og personer nuanceret og naturligt.
  • Lysstyring på touchpanel på udvalgte spejle og spejlskabe.
  • Med et varmelegeme reducerer du dug på spejlet.
  • Få strøm til dine elektriske apparater i alle spejlskabe.

Se mere

Step 4 – Forskøn din hverdag med funktionelt og praktisk tilbehør

Du kan holde orden og skabe stemning med funktionelt tilbehør fra Dansani PLAY. Vi tilbyder bl.a. i denne serie:

  • Lys i skuffen der skaber stemning og giver dig bedre overblik.
  • Tilbehørspakke til spejlskabet  med træbakker til dine småting og kosmetik samt en flytbar metalhylde til ekstra nips.
  • Skridsikre gummimåtter i skufferne så dine ting ikke rutcher.
  • Skuffetilbehørspakke med to træbakker m/metallåg, den ene er med indsats til dine blyanter. Til din saks og neglefil medfølger en praktisk magnetskinne.
  • Elegant og funktionelt makeupspejl med lys, så du kan komme helt tæt på detaljerne i dit ansigt.
  • Fleksible hylder der giver dig plads til at skabe ekstra stemning i dit badeværelse og praktisk opbevaring.

Se mere

Step 5 – Udnyt din væg med ekstra opbevaringsplads

Få masser af opbevaringsplads til håndklæder og undertøj med Dansani PLAY højskabe, og på den måde altid have det hele lige ved hånden efter badet. Hvis du placerer to eller flere skabe sammen kan du bygge din egen skabsvæg, og i de to højskabsmodeller har du mulighed for at isætte en vasketøjskurv, der nemt kan trækkes ud og ilægges tøj. Også et eller to overskabe over toilettet eller radiatoren er praktisk i hverdagen.

Se mere

Flere Scanbad produktserier
Udover Scanbad PLAY tilbyder vi også andre serier indenfor badeværelsesmøbler og brus i forskellige prisklasser og designs. Se mere her:

Find andre møbelserier

Produktinformation

Solid surface vaske og bordplader

Solid surface vaske og bordplader består af et stærkt kompositmateriale med en tæt og rengøringsvenlig overflade.

Porcelænsvaske

Scanbad porcelænsvaske består af sanitetsporcelæn, som er et stærkt keramisk materiale med glasur. Når det brændes ved ca. 1.220 grader, smelter glasuren til en hård, glat, blank og rengøringsvenlig overflade.

Glasvaske

Scanbad glasvaske er nemme at rengøre og overfladen er resistent overfor almindelige kemikalier. Håndvaskene er lakeret grå på undersiden og fremstillet i en særlig krystalklar glas, der er mere farveneutral end almindelig floatglas på grund af mindre indhold af jernoxid. Det æstetiske matte udtryk skabes med en pulverætsning af glassets overflade.

Bemærk vedr. Agat, Ergo, Lano og Safira håndvaskene

Disse håndvaske er uden overløb. Medmindre der tilkøbes et skjult overløbssystem, skal der derfor i badeværelser uden gulvafløb anvendes bundventil, som ikke kan lukkes.

Skabe

16 mm melaminbelagt spånplade med ABS-kanter og PU-lim. Hvid mat er lakeret med fugtbestandig tokomponentlak, der giver en robust og rengøringsvenlig overflade. Skabene leveres samlet inkl. bagbeklædning og justeringsbeslag til montering på væg. Vaskeskabe leveres som standard med alufarvede bund og bag-plade. Højskabe og overskabe leveres desuden som standard med 4 mm glashylder i tonet grå farve med polerede kanter. Tilbehørsmuligheder som push-open i vaskeskabe, skuffelys samt tilbehørspakken til vaskeskabe og højskabe.

Fronter

FORAN LIGGENDE FRONTER
Fronterne ligger foran siderne og består af 19 mm, melamin- belagt spånplade med ABS-kanter. Hvid mat og fjordgrøn er lakeret med fugtbestandig tokomponent-lak.

INDENFOR LIGGENDE FRONTER
Fronterne ligger inden for siderne af skabene og består af 18 mm MDF-træfiberplader, lakeret med fugtbestandig tokomponent-lak.

BUEDE FRONTER
Fronterne ligger indenfor siderne og er buede i 21 mm MDF- træfiberplader, lakeret med fugtbestandig tokomponent-lak.

Låger

Alle låger er monteret med klipshængsler i metal, der kan justeres i 3 retninger. Lågerne er forsynet med eksklusive dæmpere, som sikrer, at lågerne lukker blødt og lydløst.

Skuffer

Solid træskuffe med fuldt skuffeudtræk, selvindtræk og dæmpning. Øverste skuffe er med udskæring til rørføring og rumdeler. Skufferne er fuldt ud justerbare. Tilbehørsmuligheder som LED-lys i skuffer, skridsikre måtter, træbakker, greb samt push-open.

Spejle med forskellige lyskilder

Spejlene fås med integreret LED-belysning i rammespejle eller tilvælg forskellige eksterne lamper. Alle spejle leveres inkl. vægbeslag.

Spejlskabe

Alle spejlskabe leveres som standard med integreret stikkontakt samt dobbelte spejllåger med justerbare hængsler og dæmpere, som sikrer, at lågerne lukker blødt og lydløst. Top, bund og bagplade er alufarvede.

Spejle og spejlskabe med lysstyring er med 12 V lyssystem som giver dig følgende muligheder:

  1. Lysstyring med hukommelse af sidste indstilling:
    • Tænd- og slukfunktion
    • Trinløs dæmpning med 4 forudindstillinger
    • Trinløs farvetemperaturstyring af dit lys (2100 – 6500 K)* med 4 forudindstillinger
  2. God farvegengivelse (Ra 90+)

*) 2100K er meget varmt, næsten rødligt lys og 6500K er meget koldt, næsten blåligt.

Levetid af driver og LED nedsættes, hvis lyset er tændt konstant.

Energimærke og produktdatablad kan downloades fra produktdatabasen eller ved at anmode om en trykt kopi.

IP44 klassificering

Hos Scanbad bekymrer vi os om din sikkerhed. Derfor har vi formonteret alle de elektriske dele i vores møbler, så du er sikret en tryg og sikker installation. Samtidig vil vi gerne give dig mulighed for at udnytte pladsen i dit badeværelse bedst muligt. Derfor tilbyder vi udelukkende IP44 godkendte produkter, så du kan møblere så tæt på vandet som muligt og samtidig få den skabsplads, du ønsker.

Alle vores møbler med elektriske dele er CE-mærket med angivelse af klassificering. Vi anbefaler, at installationer udføres af autoriseret elinstallatør i henhold til lovgivningen.

Træbakker

Funktionelle opbevaringsbakker til skuffer og skabe, som kan arrangeres efter behov. Bakkerne er i lakeret massivt bøg.

Greb

Møblerne leveres uden greb, der kan tilvælges fra vores store udvalg af greb med hver sit design, farve og udtryk.

Montage

Montagetilbehør og monteringsvejledning vedlægges alle leveringer.

Garanti

Der ydes 10 års garanti mod fabrikationsfejl.

 

Praktiske oplysninger

Før der bestilles

Møblerne bliver produceret individuelt i henhold til den afgivne ordre. Derfor vil der være en leveringstid, som normalt er 2 uger.

  • Oplys altid farve på skabe.
  • Husk tilbehør som f.eks. greb, ben og træbakker i skuffer.

Før der monteres

Læs venligst monteringsvejledningen omhyggeligt, inden mon- tagen påbegyndes. Al tilkobling af vand og afløb skal foretages af en autoriseret vvs-installatør. Bemærk, at der er måltolerancer på håndvaskene.

Vedligeholdelse

Læs altid vedligeholdelsesvejledningen, som følger med møblerne ved levering. Læs altid brugsanvisning og varedeklaration på rengøringsmidler inden anvendelse på møblerne. Rengøringsmidler, som indeholder slibemidler eller syrer, skal undgås. Sørg altid for, at håndvask og møbler er tørre efter brug. Dette vil lette rengøringen betydeligt, og du undgår eventuelle fugtskader på møblerne.

Generelt

Scanbad forbeholder sig ret til produktionsændringer og produkt- forbedringer. Vi tager forbehold for trykfejl. Specialfremstillede varer eller bearbejdede og monterede varer tages ikke retur.

Installationsmål

Installationsmål for vandtilslutning og afløb i væg

Monteringsvejledninger

1316 Vaskeskab højde 40 og 64 cm, med skuffer
1317 Vaskeskab højde 64 cm, med skuffer
1318 Vaskeskab med låger
1319 Vaskeskab højde 32 cm, med skuffer
1306 Ovalt spejl med lysstyring
1199 Spejl uden lysstyring
1307 Rammespejl med lys og lysstyring
1222 Rundt spejl med lys
1315 Ovalt spejlskab med lysstyring
1308 Spejlskab med lysstyring
1314 Spejlskab uden lysstyring
1312 Spejlskab med lysstyring og lys i top og bund
1321 Overskab, låge ligger indenfor skabssider
1322 Højskab, låge ligger indenfor skabssider
1323 Overskab, låge ligger foran skabssider
1324 Højskab, låge ligger foran skabssider
1325 Ben A
1326 Ben B
1329 Hylde, sort
1220 Lamper