Accessibility.GoToContent

Medarbejdere
– menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder

Scanbad "Code of Conduct" er et sæt spilleregler for samarbejdet mellem Scanbad og vores leverandører. Kravene i vores "Code of Conduct" er baseret på kernekonventionerne i ILO’s deklaration om grundlæggende arbejdstagerrettigheder og vi forventer, at vores leverandører lever op til dem. Spillereglerne skal sikre, at alle vores produkter fremstilles på en måde, så vi lever op til vores målsætning om at handle ansvarligt over for alle grupper af interessenter. Vi forventer, at vores leverandører og samarbejdspartnere støtter internationale standarder for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption.

Scanbad anerkender FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948) og International Labor Organizations otte kernekonventioner om grundlæggende arbejdstagerrettigheder (1998). Scanbad anerkender også Verdenshandelsorganisationens (WTO) retningslinjer og anbefalinger, og det er et krav, at vores leverandører er medlem af WTO. Vi kræver endvidere, at vores leverandører lever op til EU-forordningerne REACH og RoHS.

Vi vil

  • Bestræbe os på at etablere et langvarigt og sundt samarbejde med vores leverandører til gensidig fordel for begge parter, og i forbindelse med indgåelsen af aftaler er konstruktiv dialog med leverandørerne en del af processen.
  • Vælge vore leverandører og samarbejdspartnere på grundlag af kriterier som kvalitet, tilgængelighed, ydelse, pålidelighed, service og pris.
  • Basere vores samarbejde på gensidig tillid og vi forventer, at vores leverandører og samarbejdspartnere overholder fair og etisk forretningspraksis. Vi hverken betaler eller modtager bestikkelse eller andre ulovlige betalinger for at opnå eller fastholde forretning.

Scanbads tiltag til at leve op til vores "Code of Conduct"

  • Samtlige leverandører til Scanbad koncernen skal sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
  • Medarbejderne skal have frihed til at organisere sig og ret til kollektive forhandlinger i overensstemmelse med gældende love.
  • De almindeligt gældende nationale eller lokale love vedrørende beskæftigelse skal gælde for medarbejderne.
  • Arbejdstiden skal gensidigt aftales mellem virksomheden og medarbejderne.
  • I virksomheder med organiserede fagforeninger bør arbejdstiden defineres gennem kollektiv overenskomst.
  • Alle børn har ret til en barndom og til en uddannelse.
  • Leverandører skal sikre, at deres virksomhed ikke beskæftiger børn under 15 år eller børn under den undervisningspligtige alder.
  • Hvor national lovgivning tillader det, kan børn mellem 12 og 15 år udføre lettere arbejde nogle få timer om dagen under forudsætning af, at dette ikke skønnes at skade deres fysiske eller psykiske sundhed og udvikling, og ej heller forhindrer skolegang.
  • Scanbad koncernen samarbejder ikke med leverandører, der diskriminerer.
  • Scanbad koncernen samarbejder ikke med leverandører, der bruger tvungen arbejdskraft. Scanbads målsætning er, at alle leverandører uden for EU skal bekræfte at de er bekendt med samt efterlever vores "Code of Conduct". Samtidig tilstræber vi at gennemføre og dokumentere audits på leverandører uden for EU.